BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

VELKOMMEN TIL BOLIG+

Et BOLIG+ hus på Søborg Hovedgade i Gladsaxe med 10 lejligheder er nu rammen om en række familiers hverdagsliv. BOLIG+ boligerne er ganske almindelige byboliger – og dog ikke helt almindelige, for det er boliger, hvor der kan opnås total energineutralitet på årsbasis, ikke blot på opvarmning af boligen, men også inklusive beboernes private elforbrug til computere, TV, køkkenmaskiner, belysning mm.

01 forside

02 forside

Illustrationer fra BOLIG+ af det færdige hus i 2015 i eksteriør og interiør med møblering.

BOLIG+ projektet – et bud på fremtidens energineutrale arkitektur – er et projekt udviklet i et tværfagligt samarbejde med deltagelse af Ingeniørforeningen, Akademisk Arkitektforening, Energistyrelsen, Teknologisk Institut, Det Økologiske Råd og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet. Se projektets styregruppe her.

RealdaniaByg er bygherre på projektet. Projektgruppen består foruden bygherren af: Totalrådgiver Arkitema Architects som vandt BOLIG+ konkurrencen i 2009 og MOE ingeniører. Projektet er en videreudvikling af konkurrenceprojektet fra 2009 tilpasset den lokale kontekst på Søborg Hovedgade.

Realdania har udgivet en lille bog om BOLIG+. Den kan du finde her.

På denne side formidler vi processen og erfaringerne med udviklingen og realiseringen af Danmarks første BOLIG+ byggeri. Se definitionen af BOLIG+ konceptet her.

BOLIG+ konceptet har en udviklingshistorie fra 2006 og frem til 2015. Læs hele historien her.

Er du interesseret i at dykke dybt ned i de faktiske tekniske løsninger, som er anvendt i BOLIG+ bygningen på Søborg Hovedgade, så se artikel 7.11.

Udviklingen af BOLIG+ projektet er støttet af Elparefonden, Realdania, EUDP midler og af parterne bag projektet. Og der er bevilliget støtte til måling og evaluering af byggeriet over de to første år fra ELFORSK puljen.

Rie Øhlenschlæger marts 2016


BOLIG+ i virkeligheden

BOLIG+ er Danmarks første reelle nulenergi etageboliger. Nulenergiboliger der matcher markedsøkonomiske vilkår, opført i en god arkitektur, der tager hensyn til konteksten, og hvor beboerne kan opleve et behageligt indeklima. Hertil kommer krav om intelligent brugervenlighed og fleksibilitet. Tilsammen krav der gør det til et ambitiøst puslespil at løse opgaven.

Er det da noget nyt at bygge nulenergiboliger? Har der ikke været annoncer i aviserne med nulenergiboliger siden 70’erne? Jo, det har der faktisk, men dels var det ikke boliger, hvor al energien – også husholdnings-el – var indregnet, dels var det enfamiliehuse, hvor der kunne høstes megen solenergi på den store tagflade.

Det er en kendt sag – i hvert fald i teknikerkredse – at når en boligs energiperformance beregnes i det danske energiberegningsprogram, som altid skal anvendes som energimæssig dokumentation for at få en byggetilladelse, så vil det faktiske energiforbrug som regel ligge noget over det beregnede. Hertil kommer, at der er en del forbrug, som ikke medtages i beregningen.

Det gør BOLIG+ op med. Her skal det være slut med, at det beregnede ikke passer med det faktiske. I udviklingen af energikonceptet til et BOLIG+ etagehus skulle energibehovet derfor udregnes i et særligt program, der er udarbejdet af SBi og TI for at komme tættere på det faktiske forbrug. Varmeforbruget skal udregnes på grundlag af en indetemperatur på 22 grader. Oven i varmeforbruget skal al elektricitet som anvendes i ejendommen indregnes – trappelys, elevator, pumper, udendørslys mv. samt al husholdnings-el. Til husholdnings-el skal der således indregnes 1700 kWh/bolig/år. Mængden af varmt brugsvand er opjusteret og det gratis varmetilskud fra belysning og apparater i boligen er reduceret. Så skal nullet nås, stiller det også krav om, at beboerne opfører sig til A+++. Huset er således et pædagogisk eksempel på, hvor stor en udfordring vi bare inden for boligbyggeriet står overfor, når vi senest i 2050 skal være fri af fossile brændsler.

Reglerne for energineutralitet i BOLIG+ siger, at vi godt må bytte energi, når blot det, BOLIG+ giver i bytte, er af mindst samme energimæssige lødighed og anvendelighed, som det man modtager – f.eks. er el i bytte for fjernvarme ok, men ikke omvendt. Når energien for at nå nullet skal produceres på eller nær ved bygningen, er det eneste oplagte svar i bymæssig sammenhæng, solenergi.

Så snart der bygges i mere end to boliglag, vil det være en udfordring at dække alt energiforbrug med solpaneler på tagfladen. Det er derfor nødvendigt at tænke kreativt for at opføre et hus, der på alle måder efterlever kravene til et lavenergihus – kompakthed giver lille overflade, høj isolering uden kuldebroer, 3 lags lavenergiruder mindsker varmetab, og et meget tæt hus giver en effektiv varmegenvinding, der sammen med behovsstyring mindsker varmetabet ved ventilation. Forbruget af fjernvarme til at varme brugsvand op mindskes ved at genvinde varmen på afløbsvandet fra bad og håndvask i badeværelser og køkkener. Hver bolig har sit eget lille ventilationsanlæg med indtag og afkast gennem riste i facaderne. Det giver kortere ventilationskanaler og mindsker derved det elforbrug, der er nødvendigt for at skubbe luften gennem kanalerne.

På trods af alle disse anstrengelser er det i et fire etages boligbyggeri nødvendigt at høste godt halvdelen af solenergien på facaderne. Det er derfor en stor udfordring for arkitekten på samme tid at tage hensyn til arkitektur, dagslys, energi, solpaneler og ventilationsriste. Det har på facaderne ført til et interessant spil imellem rektangulære felter i form af vinduespartier og solpaneler, der forskyder sig på en bund af hvide betonelementer.

Huset indeholder 10 boliger, der indflyttes vinter og forår 2016. I de første 2 år måles der på forbrug og brugeradfærd. Det bliver spændende at se resultaterne. Forventeligt vil der være god læring for alle.

Lars Kvist, marts 2016