BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Herunder finder du artikler om ENERGINEUTRALITET

Elevator

Der er i projektet benyttet en lift som elevator. Dette er et helt bevidst valg og har flere positive indvirkninger. For det første kræver en liftløsning ingen tophøjde over tag, hvilket giver bedre pladsforhold for solcellerne på taget, for det andet bruger den mindre energi. En tredje positiv indvirkning er nudging. Liften er langsommere end en traditionel elevator, dette betyder, at beboerne tilskyndes til at tage trappen i stedet for elevatoren, hvilket giver et endnu lavere energiforbrug og nogle sundere liv.

Simon Kamper, januar 2016

Varmeforsyning

Området, hvor BOLIG+ Søborg er opført, var jf. lokalplanen på projekteringstidspunktet udlagt til gas, men det var indstillet til byrådet, at området skulle overføres til fjernvarme. Da energifaktorerne for fjernvarme og el havde ændret sig siden projektet i Aalborg, var gas ikke længere lige så attraktivt. På baggrund af ovenstående forhold blev en gasløsning forkastet fra starten.

Læs mere...

Energineutralitet

Hemmeligheden bag det lave energiforbrug hedder integreret design. Ved første øjekast kan både designet samt valget af tekniske løsninger se simplet ud. Energikonceptet kan således kort fortælles ved følgende;

Læs mere...

Det ”skjulte” energiforbrug, Brandspjæld

I projekteringsfasen blev det ”skjulte” energiforbrug undersøgt nærmere. Det vil sige elforbrug, som ikke er indeholdt i energirammen/bygningsreglementet eller husholdningens elforbrug. Elforbruget til elevator, trappelys, dørtelefon m.m. blev således afdækket. Det viste sig dog at være utrolig svært at vurdere energiforbruget til mange af disse komponenter, da mange producenter ikke kunne oplyse forbruget ved andet end mærkeeffekten.

Læs mere...

Blokvarme

Fritagelsen fra tilslutningspligten til fjernvarme, ved lavenergibyggeri, havde på projekteringstidspunktet ikke været gældende i lang tid. Projektgruppen havde derfor ikke kendskab til at bygningsreglementet ikke er gældende for blokvarme (Beskrevet i planloven). Det vil sige at for varmeforsyninger over 250 kW er fritagelsen ikke gældende. I det tilfælde skal der laves en beregning over, hvad der samfundsmæssigt er den bedste varmeforsyning. En efterberegning af den samlede effekt viste, at projektet var under 250 kW og derfor kunne fritages fra fjernvarme tilslutningspligten.

Læs mere...

Varmeforsyning

Under projekteringen blev det undersøgt om lodret jordvarme/geotermi ville være en mulighed i stedet for luft-til-vand varmepumpen. Det var derfor nødvendigt at undersøge undergrundens egnethed samt påvirkningen på grundvandet. De første indledende undersøgelser viste, at undergrunden ikke var optimal, men godt kunne bruges. Det var dog et problem at få plads nok på grunden og det ville derfor være nødvendigt med boringer under bygningen, hvilket ville gå imod myndighedernes krav, om at boringerne skulle kunne fjernes igen.

Læs mere...

Energineutralitet

Langt de fleste af de tiltag, som blev i udviklet i konkurrencen, blev ført videre til næste fase, hvor løsningerne blev forfinet og genovervejet. Blandt andet blev det undersøgt om jordvarme/geotermi ville være en god løsning i forhold til den oprindelige luft-til-vand varmepumpe.

Simon Kamper, januar 2016

Energineutralitet

En af de største udfordringer var at få dækket elforbruget til husholdning. Umiddelbart kan det være svært at designe en bygning med et lavere husholdningsforbrug. Projektgruppen forsøgte dog at påvirke beboerne gennem arkitekturen ved blandt andet at integrerer f.eks. svaleskabe og tørreskabe. Derudover var der også nogle bevidste fravalg. F.eks. at undgå glasinddækkede altaner, da de ofte bliver brugt uhensigtsmæssigt og inddraget til en del af boligens areal.

Læs mere...

Solceller i facader

Udfordringer i facader og bymæssig kontekst

Læs mere...

Dokumentation af energineutralitet

Her beskrives kravene til dokumentation af at en bygning overholder BOLIG+ kravene om energineutralitet. Konkurrencedeltagerne blev bedt om at fremvise denne dokuemntation for hvert deeres forslag. Dokumentationen af bygningens og installationernes energimæssige ydeevne (inklusive vedvarende energi) sker ved indlæsning af beregningsresultater gennemført med Be06 programmet version 4.8.11.14. Dokumentation for overholdelse af det overordnede energikrav sker ved brug af BOLIG+ toolkittet. Inddata til disse beregninger og resultaterne er en vigtig del af dokumentationen. 

Læs mere...

Forhold som betinger forskellige BOLIG+ krav til forskellige bygninger

Den fraværende differentiering af BOLIG+ kravene efter bygningstype, den efterfølgende forøgelse af antallet af boliger og fraværet af bl.a. kælderens energibehov i konkurrencen betyder, at kravene til overholdelse af energikravene i BOLIG+ i realiteten er blevet skærpet efter konkurrencens afslutning. 

Processen viste, at kravene var stillet så skrapt, at det første BOLIG+ projekt i Aalborg havde vanskeligheder ved at overholde de oprindeligt opstillede energikrav til BOLIG+ - af en række forskellige grunde.

Læs mere...

Den u-gennemskinnelige del af klimaskærmen

Den primære funktion af selve bygningskroppen er, udover at beskytte mod vind og vejr, at isolere bygningens indre fra omgivelserne og på den måde minimere varmetabet fra bygningen. 

Tyngden af bygningskroppen (inden for isoleringszonen) giver en større eller mindre varmelagringseffekt og er således medvirkende til at udjævne temperatursvingninger og dermed behovet for tilført eller fjernet energi, hvis det tillades at indetemperaturen svinger.

Læs mere...

Forslag til fleksibelt energiforbrug

Selvom fleksibelt energiforbrug ikke var en del af konkurrence-kravene beskriver to hold, hvordan deres design kan medvirke til at stabilisere elforsyningen.

Læs mere...

Fleksibelt energiforbrug

Det er det energipolitiske mål, at den danske energiforsyning for el og opvarmning i 2035 udelukkende skal være baseret på vedvarende energi. Det betyder, at den danske energiforsyning primært vil blive baseret på fluktuerende energikilder som vind, sol og bølgeenergi. I den forbindelse er det ambitionen, at bygninger skal hjælpe med til at stabilisere energiforsyningen.

Læs mere...

Om BOLIG+ toolkit

Denne artikel gengiver – med mindre justeringer for at imødekomme efterfølgende indførte regler og beregningsprogrammer - den vejledning de konkurrerende hold modtog som vejledning i brugen af BOLIG+ tool-kittet. 

BOLIG+ beregningsforudsætninger og -krav er gjort mere realistiske og mere omfattende end den traditionelle energiberegning som skal gennemføres for at opnå en byggetilladelse. Der var derfor behov for at udvikle et særligt BOLIG+ tool-kit, som de fem konkurrenceforslag skulle anvende til deres dokumentation af overholdelse af BOLIG+ energineutraliteten.

Læs mere...

Principper bag energineutralitet

Som hjælp til de fem konkurrerende teams forståelse af principperne og kravene bag energineutralitet og det underliggende krav om mindst samme kvalitet og anvendelighed for eksporteret energi fra matriklen som for importeret energi fra det omliggende energisystem, blev der udarbejdet et sæt spørgsmål og svar.

Læs mere...

Minimumskrav, som BOLIG+ ubetinget skal overholde

BOLIG+ forudsætter ambitiøse krav til energineutralitet. Selv om én eller flere af de fire årsager nævnt ovenfor er til stede, må følgende minimumsbetingelser være opfyldt:

Læs mere...

Samme BOLIG+ krav til alle bygninger?

Den første definition af BOLIG+ kravene til energineutraliteten fastlagde samme krav uanset bygningstype i stedet fro at differentiere kravene, som det ellers normalt gøres i bygningsreglementet.

Det betød, at BOLIG+ energikravene til bygningen i Aalborg, som var grundlag for BOLIG+ konkurrencen, i  praksis var en sammensmeltning af krav til parcelhuse, rækkehusbyggeri og etageboliger. På grund af de mere begrænsede muligheder for især produktion af vedvarende energi på bygningen fra sol betød det, at BOLIG+ kravene i praksis var sværere at overholde for etageboligerne end de ville have været for parcelhuse og rækkehuse.

Læs mere...

Krav til privat el-forbrug i BOLIG+

BOLIG+ definerede det dimensionerende private el-forbrug i etageboliger med en bestemt lejlighedstype efter en formel, som tog udgangspunkt i en bolig, som anvender energibesparende apparater. I formlens beregning indgik et fast grundforbrug, samt variable forbrug afhængig af boligernes størrelse og det forventede antal beboere pr. bolig.

Læs mere...

Energikrav i BOLIG+ Konkurrencen

Energineutralitet kan sikres gennem bygningsudformning, konstruktioner og installationer, herunder udnyttelse af solenergi. 

I kravet til energineutralitet indgik, at den enkelte bygning skulle opfylde energirammen for lavenergibyggeri i daværende bygningsreglements klasse 1 (eller bedre), beregnet med beregningsprogrammet Be06, dog uden at medtage eventuel el-produktion i forbindelse med bygningen.

Læs mere...

Lagerpotentialer

Da energiproduktion på matriklen vil svinge alt efter hvilket energipotentiale, som vælges, kan det være nødvendigt at afsøge mulighederne for energilagring, for at minimere udvekslingen med det omliggende energisystem, og især for at øge anvendeligheden af den producerede energi.

 

Søren Dyck-Madsen, oktober 2011

Solceller og solvarme

Solens energi kan naturligvis også udnyttes i BOLIG+ projektet. Solens energi kan især udnyttes via solceller, som kan levere elektricitet, som både kan bruges i bygningen til dækning af bygningens og det private el-forbrug, men som også kan eksporteres for at kompensere for eventuel import af varme fra det omliggende fjernvarmesystem.

Læs mere...

Vind og varme optaget fra udeluften

Beliggenheden af BOLIG+ projektet ved Limfjorden betyder, at det blæser meget. Selve vindens energipotentiale kan derfor udnyttes f.eks. via vindmøller, ligesom den varme, som vinden indeholder, kan udnyttes via en luftvarmepumpe.

 

Søren Dyck-Madsen, oktober 2011

Jordvarme, fjordvarme og grundvandsvarme

Skal BOLIG+ kunne udbredes til forskellige lokaliteter med forskellige grundlæggende energiforsyningsmuligheder især lokaliteter uden forsyning af effektiv fjernvarme, så er anvendelse af jordvarme eller grundvandsvarme via varmepumpe et nærliggende valg. Endvidere kunne BOLIG+ projektet i Aalborg anvende ”fjordvarme” i kraft af sin beliggenhed ved Limfjorden.

 

Søren Dyck-Madsen, oktober 2011

Fleksibel drift af varmepumper med lagerkapacitet

Hvis der anvendes et jordvarmeanlæg, så kan dette dels suppleres direkte med varme fra solfangere, og dels anvende en lagring af overskydende varme fra sommerproduktionen af varme baseret på sol.

Læs mere...

Solvarme

Solvarme er i dag som regel en kosteffektiv måde at dække en stor del af energiforbruget til brugsvandsopvarmning specielt i etagebyggeri, hvor det drejer sig om store anlæg. Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning dimensioneres ofte til at dække 95% af brugsvandsopvarmningen om sommeren og op til 75% af det årlige brugsvandsopvarmningsbehov.

Læs mere...

Fleksibel anvendelse af fluktuerende el-produktion

Bygninger, som er indrettet til delvis at afpasse sit el-behov efter prisen eller tilgængeligheden af el i energisystemet vil få en økonomisk fordel, såfremt el-forbrug betales på timebasis.

Læs mere...

Anvendelse af ”spildvarme”

BOLIG+ projektets beliggenhed betyder, at der er mulighed for at tilslutte BOLIG+ til returløbet fra fjernvarmen. Et energineutralt BOLIG+ projekt har ikke behov for høje temperaturer til opvarmningsformål, og der er tilstrækkelig høj temperatur til stede i returløbet fra en ikke så god udnyttelse af varmen i fjernvarmen fra områdets andre bebyggelser.

Læs mere...

Solceller

Solceller omdanner solens lys til elektricitet, og i dag er solceller med en effektivitet på op til 20% kommercielt tilgængelig. Monokrystallinske solceller har den højeste effektivitet, mens tyndfilmsceller har den laveste effektivitet. Men når der ses bort fra de allermest effektive solceller, er der en tendens til, at prisen pr. installeret kW er meget ens. De små forskelle i økonomi begrunder at et valg af solcelletype derfor primært knytter sig til det nødvendige areal, som mindskes jo mere effektive solcellerne er.

Læs mere...

Samspil mellem bygning og energisystem 

Det danske energisystem vil blive mere og mere baseret på fluktuerende vedvarende energiproduktion. Det er derfor helt afgørende, at alle energiforbrug – og eventuelle lokale energiproduktioner – i så høj grad som muligt søger at passe sammen med energisystemets svingninger.

Læs mere...

Solenergi 

Da det ikke er muligt helt at eliminere energiforbruget i en bygning, er det nødvendigt at producere vedvarende energi på matriklen for, at bygningen på årsbasis kan være energineutral. Her er solenergi en oplagt mulighed. Ydermere er solenergi ofte ikke i fase med vindenergi, hvorved sol-el produceret på en bygning kan hjælpe med til at stabilisere det distributions-elnet, bygningen er koblet til. Sol-el medvirker dermed til at overholde kravet om, at energien som leveres tilbage til nettet er af mindst samme kvalitet og anvendelighed som den energi, der modtages fra nettet.

Læs mere...

Fjernvarme

60% af opvarmningsbehovet i danske bygninger dækkes i dag via fjernvarme. Fjernvarme er tiltænkt en endnu større rolle i forbindelse med et fossilt frit dansk energisystem i 2050, da opvarmningen af fjernvarmevandet kan ske ved hjælp mange kilder: solvarme, biomasse, spildvarme fra gasmotorer/generatorer, der kører på biogas, varmepumper, …

Læs mere...

Mikrovindmøller 

Indenfor de senere år er der kommet flere såkaldte husstandsvindmøller på markeder, der kan placeres på bygninger, da støj og vibrationer er reduceret i forhold til traditionelle vindmøller.  

Læs mere...

Varmt brugsvand

Nettoopvarmningsbehovet til varmt brugsvand i boliger vil i lavenergibygninger ofte være større end nettobehovet til rumopvarmning. I energineutralt byggeri er det derfor vigtigt at begrænse dette opvarmningsbehov mest muligt samt at anvende effektive installationer og vedvarende energi til at producere den nødvendige varme.

Læs mere...

Fjernvarmen

BOLIG+ projektet er beliggende i Aalborg – på Nørresundby-siden af Limfjorden, og er således beliggende i et fjernvarmesystem med megen såkaldt ”overskudsvarme”. Denne overskudsvarme kommer til dels via udnyttelse af restvarmen ved kulbaseret el-produktion på Nordjyllandsværket og fra overskudvarme fra cementproduktion på Aalborg Portland. Fjernvarmen er således både rigelig og også relativ billig i Aalborg området.

Læs mere...

Luftvarme 

Ifølge bygningsreglementet skal alle rum kunne temperaturreguleres individuelt og for Bygningsklasse 2020 i BR10 foreslås det, at det ikke er tilladt udelukkende at opvarme ved hjælp af luftvarme. 

De to forslag, der anvender luftvarme, har en varmeflade for hvert rum i ventilationsanlægget, så rumtemperaturen i rummene kan reguleres individuelt. I de to forslag anvendes en meget forskellig nødvendig fremløbstemperatur til varmefladerne på henholdsvis 30 og 50°C.

Læs mere...

Luft/luft varmepumper 

Luft/luft varmepumper i forbindelse med ventilationsanlæg, hvor varmen tages fra afkastluften og tilføres friskluften, er en meget populær opvarmningsform i én-familie passivhuse, fordi dette system ikke kræver et egentligt opvarmningssystem, da varmen leveres via ventilationssystemet.

Læs mere...

Luft/vand varmepumper

Luft/vand varmepumper har typisk en lavere effektivitet end væske/vand varmepumper.

Luft/vand varmepumper kan med fordel anvendes til bygninger, hvor der ikke er et tilstrækkeligt omliggende jordareal til at placere varmeslangerne, eller det ikke er muligt at bore ned til grundvandet.

Læs mere...

Potentialer for produktion af vedvarende energi på matriklen

BOLIG+ konceptet har behov for energiproduktion på matriklen for at dække det private el-forbrug og også det (lave) varmeforbrug til varmt vand og opvarmning.

Læs mere...

Væske/vand varmepumper 

Væske/vand varmepumper har typisk den højeste effektivitet.

I tre konkurrenceforslag anvendes væske/vand varmepumper.

Læs mere...

Varmepumper

Anvendelse af en god varmepumpe kan i dag i de fleste tilfælde bringe en bygning en energiklasse ned set i forhold til opvarmning med olie og naturgas.  Med BR10 er varmepumper og fjernvarme blevet jævnbyrdige, hvis energiforbruget når under lavenergiklasse 2015, idet primærfaktoren for fjernvarme her er sænket i forhold til el.

Læs mere...

Fjernvarme med brugsvandsvarmepumpe

Øgetafkøling af returtemperaturen er en fordel i fjernvarmesystemer. I lavenergibygninger vil den nødvendige fremløbstemperatur til gulvvarme være så lav, at vandet i fjernvarmesystemets returledning direkte kan anvendes, mens denne temperatur er for lav til opvarmning af brugsvand.

Læs mere...

Trebenet fjernvarmestik

Øgetafkøling af returtemperaturen er en fordel i fjernvarmesystemer. I lavenergibygninger vil den nødvendige fremløbstemperatur til gulvvarme være så lav, at vandet i fjernvarmesystemets returledning direkte kan anvendes, mens denne temperatur er for lav til opvarmning af brugsvand.

Læs mere...

El-systemet

BOLIG+ i Aalborg er som stort set alle andre bygninger tilsluttet det danske el-net. Det danske el-system er over en forholdsvis kort årrække gået fra at være baseret på et fåtal af meget store centrale anlæg til nu at være præget af svingende produktion fra vindmøller og produktionen fra en lang række decentrale mindre kraftvarmeanlæg – i høj grad baseret på naturgas.

Læs mere...

Det omliggende energisystem

BOLIG+ baserer sig på energineutralitet på årsbasis. Og kræver mindst neutralitet mellem eksporteret og importeret energi på årsbasis. Det betyder, at der skal findes den optimale balance mellem importeret energi fra det omliggende energisystem og produktion af energi på matriklen til bl.a. dækning af bygningens forbrug og det private el-forbrug, samt til eksport til energisystemet for at kompensere for evt. importeret energi.

 

Søren Dyck-Madsen, oktober 2011

Emhætter 

Projektering af emhætter til lavenergibyggeri med mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding stiller større krav til de projekterende end hidtil. De skærpede energikrav og krav til tætning af klimaskærmen i Bygningsreglementet giver større behov for central styring af emhætten.

Læs mere...

Varmegenvinding

I lavenergibyggeri vil ventilationstabet være større end transmissionstabet gennem vægge, loft, terrændæk, mm., hvis ikke varme i afkastluften genvindes. 

Alle fem hold arbejder med balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding (et hold dog som alternativ til naturlig ventilation) i opvarmningssæsonen.

Læs mere...

Svaleskabe

Et større energirigtigt kølefryseskab anvender årligt op mod 200 kWh. Umiddelbart synes det ikke muligt at reducere dette energiforbrug i en moderne lejlighed.

Læs mere...

Gaskomfur 

Elforbruget til madlavning udgør en stor del af en families samlede elforbrug. Selv med et energirigtigt komfur er der i BOLIG+ regnet med 500-600 kWh/år pr. lejlighed. Det kan nok vanskeligt reduceres, men det er muligt at omlægge energiforbruget.

Læs mere...

Tørring af tøj

Elforbruget til tørring af tøj ved hjælp af tørretumblere er i størrelsesordenen 125-150 kWh pr. lejlighed pr. år. Dette energiforbrug er beskedent pr. m², men i forbindelse med etagebyggeri med reduceret mulighed for placering af det nødvendige solcelleareal, er det nødvendigt at reducere energiforbruget, hvor det er muligt.

Læs mere...

Hårde hvidevare

Husholdningens elforbrug vil i et energineutralt byggeri være i samme størrelsesorden eller større en energiforbruget til bygningens drift. Energiforbruget til hårde hvidevare vil udgøre op mod halvdelen af husholdningens elforbrug.

En husholdnings elforbrug (vask, madlavning, belysning, it, tv, radio, mm.) afhænger meget af, hvor mange el-apparater der er i boligen, og hvordan de bliver brugt.

Læs mere...

Skjult elforbrug

I en Be10 beregning medtages ikke alle elforbrug til bygningens drift - specielt ikke i forbindelse med etagebyggeri. F.eks. medtages ikke el til elevatorer, trappelys, lys i kælderen, brandspjæld, dørtelefoner, fælles TV-anlæg, målere, energistyring mm., hvilket kan udgøre et ikke ubetydeligt energiforbrug.

Læs mere...